Hvad er tantra, og hvad har tantra med tantramassage at gøre?

Hvad er tantra og hvad har tantra med tantramassage at gøre? Det spørgsmål skulle man tro, jeg ofte ville blive konfronteret med af gæster i min praksis, men det sker faktisk ikke ret tit 😄 Det er imidlertid et rigtigt godt spørgsmål, så lad os se på det. Hvis du ikke orker at læse hele dette blog-indlæg, kan jeg afsløre at vi vil nå frem til to korte svar, som efter min mening begge er 100% korrekte: Tantra og tantramassage har intet med hinanden at gøre overhovedet og tantra og tantramassage har alt med hinanden at gøre. Så hvis du er tilfreds med det, kan du stoppe her 🤭

Hvad er tantra?

Først, hvad er tantra? En god kilde til at hjælpe med det spørgsmål er den engelske wikipedia side om tantra, som er meget omfattende og gennemarbejdet. Der kan man læse, at tantra er en esoterisk (dvs. baseret på hemmelig praksis, som man skal indvies til) tradition indenfor hinduismen og buddhismen, der opstod i Sydasien omkring år 500. I virkeligheden er det mere korrekt at tale om tantraer, da der findes mange forskellige retninger og systemer af sådanne praksisser inden for både hinduistisk og buddhistisk tantra. Hinduistisk tantra centrerer sig omkring guddommeliggørelsen af kroppen via bestemte praksisser og ritualer. Begreber som chakraer, nadier og kundalini kommer fra hinduistisk tantra. Buddhistisk tantra, især den tibetanske Vajrayana-tradition, bygger på lignende principper, men taler om oplysning snarere end guddommeliggørelse og har et større fokus på meditation og visualiseringsteknikker. Fælles for hinduistisk og buddhistisk tantra er idéen om, at kroppen ikke skal overvindes eller fortrænges; kroppen og kropslige ritualer og praksisser er tværtimod en central del af den guddommelige eller den oplyste vej.

Hvad er tantramassage?

Den engelske wikipediaside om tantramassage er noget mere rudimentær end den om tantra, men den er konsistent med den mere omfattende sektion om tantramassage i den tyske side om neotantra (neotantra er et begreb, vi vender tilbage til). Ifølge den, og ifølge det tyske forbund af tantramassageudøvere, blev tantramassage – en helkrops oliemassage, der også inkluderer kønnet (men detaljerne er vigtige!) – simpelthen opfundet i Berlin i 1980erne af Andreas Rothe (1941 – 2019), også kendt som Andro, dog med kraftig inspiration fra mange traditioner og personer, bl.a. navngivne og kendte kropsarbejdere og terapeuter i San Francisco regionen. Arbejdet med at udvikle tantramassage fandt sted på Diamond Lotus Tantra Institut i Berlin, som Andro grundlagde i 1976 og som stadig eksisterer den dag i dag. Det er i parentes bemærket et fascinerende sted og bestemt et besøg værd: De har en åben session for tantramassageudøvere hver tirsdag, som jeg selv har deltaget i med stort udbytte.

Det tyske tantramassage forbund er måske en lille smule biased, når de giver Andro det meste af æren for opfindelsen af tantramassage (dog med inspiration fra mange), men de har ganske solide argumenter for det (og i intet andet land er tantramassage så etableret og anerkendt som i Tyskland), så vi vil tage deres påstand for gode varer. I hvert fald er det sikkert, at der ikke er en tradition for helkrops oliemassage i de hinduistiske og buddhistiske tantra traditioner beskrevet ovenfor. Leder man efter en oliemassagetradition, der nærmer sig klassisk tantra geografisk og kulturelt (Indien) og tidsmæssigt (“gamle dage”), finder man måske abhyanga eller ayurvedisk massage, som faktisk også var en af Andros mange inspirationskilder til tantramassage. Men abhyanga er ikke tantra.

Tantramassage har intet med tantra at gøre

Baseret på ovenstående skulle det være nemt at se at den korrekte og nøgterne konklusion er, at tantramassage intet har med tantra at gøre. Brugen af termen “tantra” i ordene neotantra og tantramassage har da også mødt betydelig kritik fra flere sider, f.eks. fra akademiske forskere af klassisk tantra. Således skriver den tyske indolog Georg Feuerstein i sin bog Tantra: The Path of Ecstasy:

Many are attracted to Neo-Tantrism because it promises sexual excitement or fulfillment while clothing purely genital impulses or neurotic emotional needs in an aura of spirituality […] Today translations of several major Tantras are readily available in book form… This gives would-be Tantrics the opportunity to concoct their own idiosyncratic ceremonies and philosophies, which they can then promote as Tantra. 

Bum! 😅 Så er det sagt! En anden interessant kritisk stemme, denne gang i blogosfæren, er terapeuten Beth Wallace, som har en betydelig baggrund både i klassisk tantra og i tantramassage. Hun skriver:

When you see a tantra workshop now that talks of relationship, that refers to sexuality, that promises deeper intimacy, connection, better sex, longer orgasms, that refers to Kundalini energy etc what you’re seeing is neotantra, a cultural mish mash of other spiritual paths & new age practices masquerading as Tantra that has been sexualised for the western palate, tantra that is a million miles away from traditional classical Tantra, in fact, all it shares in common with classical Tantra is the word, that’s where the similarities end. 

Jeg lægger mig fladt ned. Jeg er fuldstændig overbevist om, at dette synspunkt er helt korrekt. Beth Wallace ved, hvad hun snakker om. Derfor: Når du læser min beskrivelse af Mahamudra tantra massage, vil du ikke finde referencer til hinduistisk-tantriske begreber som energier, chakraer og kundalini-rejsninger. Du vil finde en beskrivelse af en helt konkret praksis, som jeg bruger ordet “Mahamudra tantra massage” for, simpelthen fordi det er det, vi (jeg og andre) er nået frem til at kalde det, måske på baggrund af hvad Andro og andre har kaldt deres massageformer, men vi kunne lige så godt have kaldt det fidilihum massage, hvis vi kunne være blevet enige om det i stedet. Det er i virkeligheden noget pjat at kalde det tantra.

Eller er det? Kan man argumentere for noget andet?

Tantramassage har alt med tantra at gøre

For at forstå, hvordan tantramassage alligevel måske kan have alt med tantra at gøre, må vi huske at der som tidligere nævnt er mange historiske tantraer, der tilsyneladende peger i alle mulige retninger. Hvad er den røde tråd? Hvad er essensen af dem, og hvilken relevans har denne essens i moderne tid? Det er de spørgsmål, der er hele udgangspunktet for neotantra bevægelsen, som vi har nævnt et par gange, og i hvilken en helt central figur er Bhagwan Shree Rajneesh (1931-1990), også kendt som Osho. Beth Wallace, som vi mødte ovenfor, skriver: most teachers teaching neotantra in the world today can trace their learning lineage, whether they want to or not, back to Osho. Som jeg skrev tidligere, ved Beth Wallace, hvad hun taler om. Selv vedkender jeg mig med rejst pande arven fra Osho og Osho-bevægelsen (som for nogle år siden var emne for Netflix-dokumentaten Wild Wild Country, som varmt kan anbefales). Andro studerede hos Osho i Indien i 1975, hvilket inspirerede ham til at grundlægge sit Diamond Lotus institut og dermed bringe neotantra til Tyskland. Oshos tanker om essensen af tantra kan jeg også spore hos min egen læremester Mads Jesper Løye Hejl på Mahamudrainstitut, som har genfortolket og transformeret dem i lyset af moderne systemisk tænkning.

Så hvad er denne essens?

Ifølge neotantrisk tankegang peger “tantra-” i tantramassage netop på at tantramassage er en praksis, og intet andet end en praksis. Man behøver dermed ikke læse digre og støvede værker med tusinder af år på bagen for at deltage i denne praksis (selv om værkerne er spændende). Praksissen definerer sig selv. Men prefixen “tantra-” peger ifølge denne tankegang samtidig på at tantramassage er en undersøgende praksis, der inviterer ind i fuldt afspændt opmærksomhed og dermed meditation, forstået som direkte umiddelbar erkendelse af det der er. Dette er linket mellem tantra og neotantra, herunder tantramassage. Tantramassage er blot eet eksempel på en sådan praksis. I den klassiske Vigyan Bhairav Tantra, som Osho fortolkede i The Book of Secrets, præsenteres 112 sådanne invitationer til meditation, alle involverende opmærksomhed på kropslige fænomener, f.eks. vejrtrækning. Men den radikale invitation, som tantramassage giver, kan for mange være meget lettere at følge end disse mere subtile invitationer (selv om det langt fra er sikkert, at det lykkes at følge den hver gang). I den forstand har tantramassage alt med tantra at gøre.

Hvad er det, man kan opdage i meditation?

Hvad er det så, der gør invitationer til fuld opmærksomhed så vigtige og interessante, at man gider dissikere 112 af dem, som Osho gjorde? Hvad er det, du kan opdage i den meditation, som en praksis som Mahamudra tantra massage inviterer ind i? Et irriterende svar kunne være, at det må du selv finde ud af, for det kan ikke beskrives i ord (ligesom man ikke kan beskrive i ord hvordan rødvin smager til en, der ikke har smagt rødvin). Og måske vil du ikke opdage det samme som mig. Måske vil du (f.eks.) opdage det, som i hinduistisk tantrisk tradition kaldes chakraer og energier og kundalini-rejsninger som en konkret erfaret virkelighed i din egen krop, uden at være “promptet” til det. Måske ikke. Det, jeg selv opdager, er noget lidt andet, og selv om det ikke kan fanges med ord, kan man forsigtigt nærme sig det med ord: Det, som jeg (gen)opdager, igen og igen, kan jeg bedst beskrive som, at jeg opdager, at jeg er stor. At jeg ikke bare er mig, men også alt det andet. At jeg, med lån af en Osho metafor, er havet, ikke dråben. Eller at jeg både er havet og dråben. Og at havet er kærlighed. Dette er en opdagelse, som ændrer alt. Det skriver jeg måske mere om i et fremtidigt indlæg.

I mellemtiden er du, hvis du er blevet nysgerrig, velkommen til at kontakte mig på en af de måder, der er beskrevet på forsiden for at forespørge om en Mahamudra tantra massage. Eller du kan læse mine andre indlæg om tantramassage.