Tantra massage i Jylland: Søstre og brødre fra praksisfællesskabet Mahamudrainstitut

Tantra massage i Jylland: Søstre og brødre fra praksisfællesskabet Mahamudrainstitut

Her vil jeg præsentere noget af min “familie” fra praksisfællesskabet Mahamudrainstitut; kvinder og mænd, der ligesom jeg selv inviterer til Mahamudra tantra massage her i Jylland.

Mahamudra tantra massage er på ingen måde dogmatisk defineret; det er tværtimod en undersøgende praksis. En Mahamudra tantra massage vil derfor nødvendigvis være forskellig fra massør til massør og også fra gang til gang. Men en klassisk Mahamudra tantra massage er dog karakteriseret ved nogle rammer og nogle grundprincipper, som man kan læse om på Mahamudrainstituts hjemmeside.

Listen af Mahamudra tantramassører herunder er på ingen måder ment til at være udtømmende. Den holder sig til massører, jeg har bevæget mig sammen med i praksisfællesskabet og dermed har personligt kendskab til og som i øjeblikket har en hjemmeside, der indikerer at det netop er klassisk Mahamudra tantra massage, der praktiseres og inviteres til.

Mahamudra tantra massører

Karin og Jesper fra mahamudrainstitut.dk praktiserer tæt på Odder og beskriver deres praksisser på siderne Tantramassage for mænd og Tantramassage til kvinder. Karin og Jesper er de oprindelige Mahamudra massører og dermed “praksisforældre” til alle andre, jeg nævner her. De skriver blandt andet: Er du træt af at blive “behandlet” eller brugt til at være den, der “skal have”, “give” eller mødes med en forventning om “bare at nyde”? Vil du mødes i at leve?

Michael (som også ser rigtigt godt ud på video 😉) fra rahbekkropogsind.dk praktiserer tæt på Randers og beskriver sin praksis på siden Mahamudra tantramassage til kvinder. Han karakterer sin massage som en sanselig helkropsmasssage, som vækker din indre kraft i lyst og liv.

Lotte Lykke fra zense-tantra.dk praktiserer i Aarhus og beskriver sin praksis på siden Mahamudra tantramassage. Hun skriver blandt andet: Jeg inviterer dig ind i at sanse kontakt i dig selv. Kontakt til lyst, begær, sanselighed og bevægelse. Kontakt til livskraften og urkraften i dig. En kilde til et mere bevidst og opmærksomt liv.

I Viby Jylland praktiserer Rune fra dynamisk-massage.dk. Han beskriver sin praksis på siden Mahamudra tantramassage – en dynamisk tantramassage i Aarhus og karakteriserer sin massage således: … et kærligt møde mellem to mennesker. Et møde der vil være forskelligt fra gang til gang og som vil afhænge af, hvordan der bevæges. Et møde der også kan beskrives som et elskovsmøde i åbenhed, kærlighed og kontakt.

I Aalborg praktiserer Anja fra bevaegelig.dk. Hun beskriver sin praksis på siden Invitation i tantra med bl.a. disse ord: Symbolsk og arketypisk inviteres Shiva, Shakti og Kali ind som en del af os, mødet og den fælles bevægelse.

Kasper fra sansdigselv.dk praktiserer i Odder og beskriver sin praksis på siden Mahamudra tantramassage – om at sanse dig selv. Han skriver blandt andet: For hvis du sanser dig selv i mødet med mig på lige præcis den måde, du har impuls og lyst til i det nu, og jeg sanser mig selv i mødet med dig på lige præcis den måde, jeg har lyst og impuls til, og vi i det nu kan mødes i bevægelse, så er det en nærmest magisk måde at bevæge sig med et andet menneske på.

Andre massører med Mahamudra baggrund

Som en googlesøgning på “Mahamudrainstitut” viser, er der, udover de personer jeg har på listen ovenfor, rigtigt mange andre aktive tantramassører i Danmark, der eksplicit nævner på deres hjemmeside, at de er uddannet eller har haft deres gang på Mahamudrainstitut, og som således praktiserer en form for massage, der er inspireret af Mahamudra praksissen i mindre eller større grad. Indtil videre har jeg fundet Trine, Marianne, Jens, Flora, Lis, Maja, Anders og Lærke. Dette viser Mahamudrainstituts store og stadige betydning for tantramassage i Danmark.

Afslutningsvist vil jeg da ikke undlade at minde om, at jeg også selv inviterer til Mahamudra tantra massage 😉 Du er velkommen til at kontakte mig som beskrevet på forsiden for at forespørge om en Mahamudra tantra massage i lokalerne i Højbjerg ved Aarhus. Du kan også læse mine andre blogindlæg om Mahamudra tantra massage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *